Legong eller kecak i Ubud?

Det korte svar

Med kun én fri aften og et ønske om at opleve balinesisk dans på sit mest præcise, skal du tage til paladset for at se legong. Hvis du vil have lyd og spektakel i store mængder, skal du vælge kecak. Legong handler om detaljen: et vift med en vifte, et blik til siden, fingre der bøjes bagud, alt sammen sat mod et orkester af bronze. Kecak handler om massen: snesevis af stemmer, der synger i samspillende rytme, mens Ramayana udspiller sig midt i kredsen. Ingen af dem er bedre. De svarer til forskellige stemninger, og de koster så lidt, at valget ofte handler om, hvilken aften der er fri.

To slags lyd

På paladset kommer musikken fra en gamelan: metallofoner slået an med køller, gonger og et sæt håndtrommer kaldet kendang, der holder takten. Balinesiske instrumenter er bygget i par, der er stemt en smule forskelligt, så de sammen glimter med en puls, som balineserne kalder ombak, bølgen. Kecak har ingen instrumenter. Hele dets orkester er menneskeligt: de fleste af mændene gentager stavelsen cak, som dansen har navn efter, mens nogle få har særlige opgaver – én holder pulsen med po-po-po, én råber koret i gang og stopper det, én synger en melodisk linje, og en dalang fortæller på balinesisk og sanskrit.

To slags historier

Legong kraton fortæller oftest historien om kongen af Lasem, som vil gifte sig med prinsesse Rangkesari, bortfører hende og rider i døden, efter at en monstrøs fugl har forudsagt det. Historien mimes af to dansere og en ledsager, condongen. Kecak fortæller Ramayana: Ramas og Sitas eksil i Dandaka-skoven, en gylden hjort, Ravana der bortfører Sita, Jatayus kamp mod Ravana, Hanuman der søger efter Sita, og Ramas kamp mod Ravana. De syngende mænd spiller begge hære, Ramas abetropper og Ravanas dæmoner. Hvis du allerede kender Ramayana, er kecak lettere at følge ved et første besøg.

Læs næste: Legong'ens Lasem-historie

En hofdans og en skabelse fra 1930'erne

Legong begyndte sandsynligvis i det 19. århundrede som underholdning for Balis kongelige hoffer. Kecak er yngre som sceneshow. Den voksede ud af en tranceritual med et mandligt kor, forankret i sanghyang, og blev populariseret i 1930'erne, da Walter Spies, en tysk maler og musiker, der boede i Ubud fra 1927, arbejdede sammen med danseren Wayan Limbak om at forme den til et Ramayana-drama for vestlige publikummer. Forskeren og koreografen I Wayan Dibia hævder, at balinesiske udøvere allerede var i gang med at udvikle formen, da Spies ankom. Uanset hvad er begge aftener, du kan booke i dag, forestillinger for besøgende, ikke tempelritualer.

Hvor hver enkelt finder sted

Legong-billetten fører dig ét sted hen: gårdspladsen ved Ubud Palace, ved krydset mellem Jalan Monkey Forest og hovedgaden, hvor scenen har en udskåret port med vogterstatuer i ryggen. Kecak-billetten fungerer anderledes. Ubud har dansescener, der bruges til kecak på mere end ét sted, og billetten dækker flere spillesteder; hvilket du deltager i, afhænger af den valgmulighed, du vælger, og din voucher angiver det. Læs voucheren, inden du tager af sted, så du går til den rigtige scene.

Ilden, i rette proportioner

Kecak sælges ofte som en ilddans, og der er rigtig ild, men det er én scene snarere end et helt show. Flammerne hører til brændingen af Hanuman, og engelsk Wikipedia beskriver tranceritualer omkring den scene: en præst velsigner Hanuman-danseren, som derefter sparker gennem ilden i trance. Forvent en kort, slående scene nær slutningen, ikke en time i flammer. Legong har slet ingen ild. Dens drama er mindre i skala og ligger i ansigterne og vifterne hos tre dansere.

Bookingbetingelser, side om side

De to billetter har meget forskellige betingelser. Legong-billetten er ikke-refunderbar og kun gyldig på den dato, du vælger, selvom billetter også sælges ved paladsporten, så du kan vente og købe på aftenen. Kecak-billetten kan afbestilles gratis indtil 24 timer før start, og betalingen kan vente til senere. Begge er vouchers, du viser ved indgangen, og begge er billige. I praksis betyder det, at kecak er den nemmeste at booke tidligt, og legong er den, du booker, når din aften er sikker.

• Legong: ikke-refunderbar, datobundet, billetter sælges også ved porten
• Kecak: gratis afbestilling op til 24 timer, reserver nu og betal senere
• Begge: vis voucheren, pladser er ikke reserverede

Varighed, pladser og komfort

Legong-aftenen varer cirka halvfems minutter på hårde bænke med ikke-reserverede pladser, så ankom mindst 45 minutter tidligt for at få pladser i forreste række, og medbring noget at sidde på. Kecak varer cirka en time; ankom mindst 30 minutter i forvejen for de bedste pladser, bær behageligt tøj og medbring en let jakke eller sjal, da aftenen kan blive kølig udendørs. Blitzfotografering bør undgås ved kecak for ikke at forstyrre udøverne. Begge spillesteder er tilgængelige for kørestolsbrugere. Hvis nogen i din gruppe har svært ved at sidde stille, er den kortere kecak det skånsomme valg.

Børn og førstegangsbesøgende

Børn betaler voksenprisen ved paladsets legong, og halvfems minutter er lang tid for de små; gamelanen er høj foran, hvilket nogle børn elsker. Kecak er kortere, og den messende sang plejer at fastholde opmærksomheden, og Ramayanaens abehelt giver de yngste seere nogen at følge. For enhver førstegangsgæst forvandler det begge forestillinger at læse historien inden aftenen: Ramayana-oversigten til kecak, Lasem-fortællingen til legong. Ti minutters læsning på forhånd er mere værd end en plads på forreste række.

At se begge

Da begge billetter koster lidt, og ingen af forestillingerne varer længe, er den stærkeste plan for et ophold på tre nætter eller mere ganske enkelt at se begge. Book kecak, når det passer dig, da den kan afbestilles indtil dagen før, og tilføj legong, når du ved, hvilken aften du skal være i byen. At se legong først har en lille fordel: orkestret og hofstilen giver en nyttig kontrast til den rent vokale kecak, der følger. Tjek datovælgerne for hver billet, da forestillingerne afhænger af spillestedet og aftenen, og planlæg middagen bagefter frem for før.

Hvem hver forestilling ikke er for

Paladsets legong er ikke for nogen, der har brug for refusion, hvis planerne ændrer sig, en blød siddeplads eller en stille aften: bænkene er hårde, og gamelanen er høj. Den er heller ikke for besøgende, der ønsker ét dramatisk skuespil; dens glæder er små og præcise. Kecak er ikke for nogen, der ønsker instrumenter eller hofdansens forfinelse, og den kan skuffe, hvis du forventer en times ild. Hvis ingen af dem passer, er Ubuds roligere aftener en gåtur langs hovedgaden eller middag i en warung, og begge forestillinger er der stadig i morgen aften.

Læs næste: Ubud Palace legong: værd at opleve?