Legong'ens Lasem-historie

De tre dansere

Den klassiske legong kraton bruger tre dansere. Condongen er en ledsager: hun optræder først, sætter scenen og overrækker de to andre deres vifter. De to legong optager derefter fortællingen sammen. Den indonesiske artikel om legong bemærker, at condongen ikke bærer sin egen vifte, og at et repertoire med alle tre dansere er det, man kalder legong kraton. Balinesisk dans oplister condong som en grunddans i sin egen ret, en forsmag på legong.

En konge, der vil have en brud

Fortællingens skurk er kongen af Lasem, som engelsk Wikipedia kalder en østjavanesisk hersker. Han er i krig med en anden konge og vil gifte sig med prinsesse Rangkesari. Den indonesiske artikel giver rammen mere fyldigt: prinsessen tilhører kongeriget Daha, også kaldet Kadiri, og hun afviser kongen, fordi hun allerede er bundet til prins Panji af Kahuripan, helten i en hel cyklus af javanesiske romancer.

Flugt og tilfangetagelse

I den engelske version afskyr Rangkesari Lasem og forsøger at flygte, farer vild i skoven og bliver taget til fange af ham der. Han spærrer hende inde og forbereder et sidste angreb på hendes familie. I den indonesiske version er episoden kortere og hårdere: han bortfører hende ganske enkelt. På scenen bæres det hele af gestik, blikke og vifternes bevægelser.

Ulykkesfuglen

Vendepunktet kommer, da Lasem drager i krig. Han angribes af en monstrøs fugl, der varsler hans død. Engelsk Wikipedia kalder den en ravn; den indonesiske artikel kalder den en garuda, der bringer døden. Uanset hvad er det condongen, der vender tilbage for at danse fuglen, hvilket er én grund til at holde øje med hende, også efter at de to legong har indtaget scenens centrum.

Sådan ender historien

Den engelske artikel stopper ved varslet. Den indonesiske fuldender historien: Rangkesaris bror, kongen af Daha, erklærer krig, Lasem undslipper fuglen, og han dør derefter i kamp mod kongen af Daha. For besøgende opfører selskaberne uddrag af legong-dramaer frem for hele fortællingen, så på en given aften ser du måske kun en del af denne bue, fortalt i forfinet, stiliseret pantomime.

Hvor fortællingen stammer fra

Engelsk Wikipedia placerer historien i Malat, en samling heroiske romancer. Den indonesiske artikel knytter den til en gren af Panji-fortællingerne, som den daterer til 1100- og 1200-tallet og Kadiri-kongeriget, og bemærker, at Lasem nu ligger i Rembang-regenstskabet. Begge peger samme vej: mod Østjava og mod de hofromancer, som balinesiske paladser arvede og forvandlede til dans.

Andre legong-fortællinger

Lasem-fortællingen er den mest opførte legong-historie, men der findes også andre. Den indonesiske artikel nævner andre legonger: legong jobog, hentet fra Ramayanaens strid mellem brødrene Sugriwa og Subali, en legong om guderne Brahma og Wisnu samt legong kuntul, hvor en flok hejrer vises i leg. Engelsk Wikipedia bemærker, at omkring femten slags traditionelt var kendt, hver med sin egen længde, bevægelse og historie. Hvilken dans du ser på paladset, er kompagniets valg, så betragt denne side som en nøgle til den mest sandsynlige frem for et program.

Læs næste: Ubud Palace legong: værd at opleve?